Øreakupunktur er en form for akupunktur, hvor kun øret bruges til behandling af ubalancer i kroppen. I det gamle Kina blev diagnose ved hjælp af øret hyppig anvendt. For eksempel står der i "The book of symptoms and their treatment":
''En klar og skinnende farve af helix (kanten) i øret viser tegn på en god vitalitet.''
Meget af litteraturen omkring øreakupunktur og den klassiske kinesiske medicin gik tabt under perioden i midten af dette århundrede, hvor "The great buming of books" fandt sted. Anvendelse af øreakupunktur i forbindelse med behandling af ubalancer har stort set ingen begrænsninger. Desuden har det den fordel at det er en relativ let teknik og at der stort set ikke forekommer komplikationer efter behandlingen.
Man kan typisk anvende øreakupunktur i kombination med kropsakupunkturen, for at forstærke effekten af den givne behandling.
Øreakupunktur anses også for at være den mest effektive til fjernelse af smerter, bl.a. ved kirurgiske indgreb. I det gamle Ægypten anvendte kvinderne nåle i bestemte områder, hvis de ikke ønskede flere børn. Et andet forhold som stammer fra både Kina og den Hinduistiske mytologi, var at ørene var repræsentanter for den kosmiske intelligens.
I Kina var lange øre derfor analog med visdom og udødelighed. Ørene forestillede spirituelle vinger, jo længere de var, desto højere kunne man flyve. Der er cirka 200 punkter i øret, som korresponderer med bestemte områder i kroppen. Punkterne findes bl.a. ved at forestille sig et foster placeret, som det ligger i livmoderen, altså med hænderne nedad og benene opad. øreflippen repræsenterer hovedet, det indre øre - de indre organer osv.
Som forklaret ovenfor, er øreakupunktur et vigtigt redskab ved smertelindring, og som sådan anvendes det på flere hospitaler i Kina til at fjerne smerter med ved operative indgreb.
